KINA-DK Case Workshop – marts 2020

Design dig over videnskløften workshop

Program for workshop, den 1. marts 2020, KUA2, lokale 15a.0.13 – Tilmeldingsfrist den 28.2.

Ring til os på 20604791 eller 31629567, hvis I ikke kan komme ind på KUA.

Klokken 11:00-18:00 Workshop (inkl. frokost): Problemafklaring, valg af problem, design af løsning, test af løsning, tilpasning af løsning, fremlæggelse og feedback.
Klokken 18:00-20:00 Aftensmad og hygge.

Se eventet på Facebook.

Om workshoppen

Gennem en heldagsworkshop designer de deltagende i grupper en løsning med udgangspunkt i emnet: Videnskløft mellem Danmark og Kina. Deltagerne guides gennem en række værktøjer til at definere et problem, udvælge og designe en løsning, teste løsningen og fremlægge resultaterne. Ingen særlig forhåndsviden er nødvendig. Derimod er det en fordel, hvis deltagerne har forskellige baggrunde og udgangspunkter – alle kan bidrage!

Workshoppen har tre hovedformål:

1)  Møde andre Kina-interesserede, udveksle erfaringer og få nye idéer

2)  Bygge en løsning der kan mindske videnskløften mellem Danmark og Kina

3)  Stifte bekendtskab med og anvende Design Thinking – et anerkendt og efterspurgt framework til design af løsninger i erhvervslivet

Ved slutningen af dagen fremlægger grupperne deres løsninger for hinanden og for et ekspertpanel af tidligere studerende fra Kinastudier. Fremlæggelsen foregår som vidensdeling og er ikke en konkurrence. Efter fremlæggelserne vil der blive serveret aftensmad og andet godt, og der vil være tid til at hænge lidt og tale om dagens program eller stort og småt.

Hvem står for det?

Københavns Universitets Alumneforening for Kinastudier (KUAK) arrangerer. KUAK er en forening for nuværende og tidligere studerende fra Kinastudier. Workshoppen faciliteres af Mikkel Kildetoft, BA i Kinastudier (2016) og kandidat fra ITU. Mikkel arbejder til daglig hos Deloitte Consulting og har gennem en række projekter arbejdet med de redskaber som workshoppen tager udgangspunkt i. Tidligere studerende fra Kinastudier er til stede gennem arrangementet og guider deltagerne på vej med deres løsninger. Fungerer også som feedbackpanel til fremlæggelse af designløsning.

Det praktiske

Arrangementet er åbent for alle. Både studerende på Kinastudier og andre med relation eller interesse i Kina er velkomne. Det er derfor helt tilladt at hive en ven med.

Frokost, aftensmad og aftendrikke indgår i programmet! Der vil være pauser og snacks i løbet af dagen.

Grupperne laves af KUAK. Som udgangspunkt sammensættes grupperne på tværs af årgange og baggrunde, men man ønsker til hvem man er i gruppe med, kan det sendes til admin@kuak.dk

Tilmeldingsfrist – den 28.2.2020

Deltagelse inkl. mad koster 50 kr. For nuværende og tidligere studerende på Kinastudier (medlemmer af KUAK) returneres hele beløbet ved fremmøde og deltagelse.

Tilmelding sker ved MobilePay: 53 66 00 95 – Skriv venligst KUAK i kommentarfeltet (Louise Amalie Morell Vestergaard).
Tilmeldingen er bindende.