Tidligere arrangementer

Her er et udsnit af foreningens arrangementer. Se alle vores tidligere arrangementer på Facebook.

Uge 43, 25. oktober 2017
Case-aften – Hack og Crack Kina-casen
KUAK inviterer til case-aften – Afprøv dine Kina-skills!

Uge 9, 2. marts 2017
CV Workshop
Torsdag d. 2. marts gentager KUAK succesen og afholder endnu en CV workshop for KUAK’erne.

Uge 8, 22. februar 2017
KUAK Talk
Kom og vær med til at stille kritiske spørgsmål til ph.D.-studerende Nis Grünberg, når han fortæller om partistaten og politisk organisation i Kina. Hvorfor fylder propaganda f.eks. så meget i det moderne Kina, er Kina kapitalistisk eller socialistisk, og hvad betyder det faktisk, at det kommunistiske parti sidder ved magten?

Der fremlægges en teoretisk forståelse af den kinesiske partistat, og hvordan stat, kommunistisk parti og samfund skal forstås som ét sammenhængende politisk system. Klarhed omkring ideologi og den politisk organisation af dette system er afgørende, hvis man vil forstå, hvorfor Kina er sat sammen, som det er.

Efter oplægget lægges der op til Q&A og en diskussion om, hvordan partihegemoni og et historiskpræget, kinesisk syn på forholdet mellem “stat” og “samfund” kan forklare mange af de store spørgsmål omkring f.eks. Xi Jinping’s disciplin- og antikorruptionspolitik, den hårde kurs mod NGO’er, og hvorfor der holdes fast i statsejede virksomheder.

Sted: Søndre Campus, Københavns Universitet Amager.
Læs mere her: KUAK Talk: Partistaten og politisk organisation i Kina

Uge 2, 13. januar 2017
Generalforsamling
Årets generalforsamling vil blive afholdt på festlig vis og KUAK byder derfor på drikke og interessante samtaler og mennesker, når vi skal diskutere 2016, fremtiden og have valgt nye bestyrelsesmedlemmer.

2016 eventer
Case-aften
Torsdag d. 11. november introducerede  KUAK case-competition-formatet for Kina-studiers studerende.  Formålet med case-aftenen var, at studerende såvel som alumner kunne teste “brugbarheden” af deres viden om Kina gennem flere års studier. Casen blev udleveret på aftenen til de deltagende og fremmødte, som herefter bruge en time på at diskutere løsninger og strategier. Deltagernes løsningsmodeller blev bedømt af professor i Kinastudier, Jørgen Delman, konsulent, Iben Villumsen, og caseforfatter og KUAK-bestyrelsesmedlem, Elisabeth Chung.
Deltagere: Andreas Nygaard, Erik Wernberg-Tougaard, Magnus Rosenqvist, Sebastian Fleury, Thomas Rasmussen og Thomas Truelsen.
Læs mere om eventet her (link til Facebook).

Bogbørs
D. 23. september kickstartede vi efterårssemesteret med en bogbørs, hvor indehavere af Kina-relaterede bøger kunne erhverve sig nye bøger eller sælge bøgerne for cold cash – eller bytte. Eventet blev afholdt i samarbejde med ThinkChina Student Forum (Kinaklubben) på Københavns Universitet Amager.
Se eventet her (link til Facebook).

Uge 47, 22. november 2016, kl. 15.15-17.00
Talk: Kommunerne og Kina
Den 22.november inviterede vi Kina-specialister til at tale om deres daglige arbejde, der består i at varetage kommunernes Kina-samarbejde. Arrangementet er åbent for alle.
Læs mere her (link til Facebook).